lørdag den 1. januar 2011

Uge 47 - 52, 2010

Så sluttede 2010, det bedste løbeår for mig siden starten i 2003. Skadesfri hele året - og nye rekorder på alle distancer og løb - herligt. Nu kan det da kun gå tilbage :-)
Året bød bl.a. på deltagelse i
2 maraton - begge under 4 timer, det ene i ny rekord på 3:54:50
10 halvmaraton - de 7 under 1:45:00, heraf 2 under 1:40:00
10 gange Nørresø rundt - heraf 2 gange i ny rekord og 6 gange under den gamle rekord fra 2009
9 andre løb fra 5,5 km til 26,6 km rundt omkring i landet
På årets næstsidste dag nåede jeg målsætningen om et gns. på 140 km om måneden - ialt 1.686 km eller 107 km mere end i 2005, som hidtil har været året med den længste distance.
Målsætningen for 2011 bliver først og fremmest at komme under 3:45 på maratondistancen - nu skal det altså være, inden jeg for alvor indhentes af alderen. Men maratonløb er meget uforudsigeligt og mange ting skal falde i hak for at det lykkes.
De seneste uger har været præget af besværlige løb i masser af sne og på glatte veje - og det er jo kun 7 mdr. siden, at vi slap af med sneen i sidste vinter. Årets sidste Nørresø måtte således også afkortes pga. sneen:

04.12.2010 Nørresø Rundt
9,8 km, 52:05 (5,19 min/km)
IK-Olympia i Maribo's månedlige serieløb. Løb i knæhøjt sne og glatte veje, løb blot hyggetur. Placering: 5 ud af kun 9.

1 kommentar:

  1. Det er da et imponerende løbeår du har haft. Tillykke med alle rekorderne. Spændende at se om ikke det også lykkes at nå dine målsætninger for dette år. Held og lykke med det.
    Mange hilsner Gitte

    SvarSlet